søndag den 13. marts 2011

Den fantastiske natur...!

At vintergækker og erantis pibler frem fra den kolde jord i disse dage, det kommer ikke som nogen overraskelse, for det hører jo årstiden til. At det ikke "kun" er disse forårsbebudere, der titter frem, dét kunne jeg konstatere, da jeg var et smut ude på vores terrasse for et øjeblik siden. 

Se blot her...:

Den fineste lille "mini-mini-stedmoderblomst" (dobbelt faktisk og med endnu en knop) på størrelse med en viol i kanten mellem chaussé sten og fundament.

For 2 år siden havde vi en balje stående på hjørnet med disse blå-lilla stedmoderplanter (i "alm." størrelse), og de har selvfølgelig smidt frø. Der var ingen efterkommere sidste år, men nu... 1½ års tid efter baljen blev fjernet, får denne lille skabning trang til at kigge frem. Facaden den står op ad vender mod syd-vest, og det er det absolut mest vindomsuste sted i vores store have, hvilket gør det endnu mere utroligt...!

Jeg filmede også denne mini-video...



Jamen... er den ikke bare fantastisk? - vores forunderlige og vilde natur...!

WOW - siger jeg bare! ♥

PS! Efter jeg havde tilføjet dette indlæg hørte jeg SOLSORTEN SYNGE for første gang i år. Den smukkeste lyd i verden er tilbage... :-)




5 kommentarer:

  1. Jo, det er forunderligt. Ligesom mælkebøtterne der skyder op gennem asfalt.
    Jeg har fodret fugle i altankasserne og er spændt på, hvor mange solsikker vi får i dem hen over sommeren...
    Klem og god søndag

    SvarSlet
  2. Det er da bare skønt, når det er på den måde naturen overrasker os. Havde for nogen år siden gulerødder mellem fliserne på terassen, hvilket ikke er særlig praktisk. Men de havde åbenbart været i fugleblandingen. ;-D

    SvarSlet
  3. Fantastisk når naturen viser sin styrke og skøbelighed i et lille kunststykke. Lige til at blive super glad af at se på- fyldt med håb og forår- SKØNT!

    SvarSlet
  4. En dejlig tid vi går i møde. En tur i solskin, og man mærker slet ikke kulden ;-)

    SvarSlet
  5. Hej mette b, Trine F, Christina og RAV OG KRAT -

    Tak for jeres herlige kommentarer! :-)

    Ja, det er sjovt med planter der finder på at pible frem de mest sære steder. Vi har også haft både tomatplanter (ved siden af havegrillen...) og timian-planter mellem fliserne.

    Jeg nænner aldrig at fjerne disse planter, fordi... : Har I - som jeg - bemærket, at blomster/planter virker mere "sejlivede og stærke", når de selv har valgt deres voksested? Viljens kraft er stor! :-)

    *SMIL* på en grå og regnvåd mandag,

    Lisbet :-)

    SvarSlet

Læg gerne en hilsen, hvis du kommer forbi.