fredag den 4. februar 2011

Hjem, kære hjem...

I min søgen efter nogle filer på harddisken faldt jeg over en række foto-sheets af vores hjem. Billederne blev taget af en fotograf i efteråret 2007, i forbindelse med en boligartikel...


Du kan se alle foto-sheets her:

Boligartiklen blev trykt i Hendes Verden, Marts 2008. Synes godt nok tiden flyver af sted... fordi... fotografen og journalisten har jo nærmst LIGE været her... eller... sådan føles det i hvert fald. 

Når jeg kigger på de "gamle" fotos er det faktisk utroligt så lidt det egentlig har ændret sig på de 3½ år... Jeg har nemlig en tendens til, når jeg har møbeleret det, som jeg gerne vil ha' det, så forbliver det sådan... i lang tid i hvert fald!

Et par af billederne er fra min lagershop, deFINEting.dk, som har til huse i det gamle stuehus her på vores nedlagte landsted...

Og her er så boligartiklen, som den kom til at se ud:


Alle siderne er her:

Det plejer at være "de andres hjem", man ser i magasinerne, så det var en lidt pudsig følelse pludselig at se sit eget hjem mangfoldiggjort på glittet papir. Men det var da også lidt sjovt og hyggeligt!

I øvrigt var min mand, Flemming, så begejstret for den extra indsats jeg havde ydet m.h.t. rengøring og oprydning forud for fotooptagelsen, at han foreslog fotoholdet, de skulle komme igen med jævne mellemrum. Hmmmmm... ;-)

Rigtig god weekend herfra...


3 kommentarer:

  1. Kære Lisbet, Velkommen her i blogland, sikke flot side du har - og jeg elsker babushka´er og samler på dem! Hvor ser der hyggeligt ud hjemme hos dig ;0) God weekend.

    SvarSlet
  2. Kære Anne O,

    Tak for din søde hilsen, for de pæne ord om mit hjem... og for velkomsten til "Blogland". :-)

    Jeg er nu ikke helt novice m.h.t. at blogge, da jeg har haft min blog lisbet.dk siden okt. 2009. Med den har det blot ikke været teknisk muligt (med det pågældende program) at "mingle" direkte med andre bloggere. Så derfor føler jeg mig - med min sprit nye Babushka & Co. - som en lille mus, der for aller første gang træder ind i den sto-ooore Blogverden... ;-)

    Har lige kigget forbi din blog og taget et hurtigt kig (kigger mere senere ;-))... og faldt over gaffelbollerne. De skal da vist prøves i weekenden! :-)

    God weekend til dig... ☼

    Smil fra,

    Lisbet

    SvarSlet
  3. Hvor ser der fint ud hjemme hos jer! Ved ikke om du har set mit indlæg http://www.karenmarie.nu/4049 som handler om locations. Så også lige dit indlæg med dit fantastiske julepynt, måske du kunne være interesseret i at få lavet en julebolig reportage - altså jeres hjem pyntet op til jul på din måde!??

    KH Karen Marie

    SvarSlet

Læg gerne en hilsen, hvis du kommer forbi.